Denne lejlighed ligger i et idyllisk område midt i et nyt anlæg med flere swimmingpools. Anlægget ligger mellem den maleriske by Casares, en golfbane og Estepona, hvor strandene strækker sig i det uendelige. Her kan I dase i solen og bade i Middelhavets klare vand, men beliggenheden inviterer også til udflugter til nogle af Andalusiens smukkeste byer og natur. I kan fint starte med Malaga som er en af Spaniens største byer. Malaga bærer desuden præg af de over 700 år hvor byen var maurisk og I kan bl.a. besøge de store fæstninger Alcazaba og Gibralfaro. Byen rummer desuden Picasso museet med en af verdens største samlinger af bysbarnet Pablo Picassos malerier og keramik. Byen er rig på oplevelser og I kan sagtens bruge en hel dag med sightseeing og gastronomi. Kører I ind i landet så overvej at vandre en tur i en af de to bjergrige naturparker: Sierra Grazalema og Sierra de las Nieves. I denne egn findes også den smukke by Ronda som ligger betagende på et plateau højt over det andalusiske landskab.